Tilbage

Lidt om weekenden og et tip om verdens bedste nattøj

Endnu en weekend er ved at gå på hæld, og vi har virkelig prioriteret at komme helt ned i gear, og brugt den med familie og venner – og selvfølgelig lidt praktiske ting i huset. Jeg synes pludselig det er blevet efterår, men eftersom det også snart er November, så det giver nok meget god mening. Jeg tror bare ikke selv jeg helt kan følge med. Jeg synes tiden flyver afsted. Mandag morgen bliver til fredag morgen, og så er det mandag igen. Jeg kan godt få det lidt stramt over det hverdagsræs. Det samme hver dag. Igen og igen. 8-16 og så hjem og lave mad og putte. Der kan jeg godt nogle gange misunde de der arbejder med skiftende vagter. Der er da lidt variation i dagene, og ofte kan børnene være mere hjemme, men omvendt så ved jeg flere af de vennepar vi har med skiftevagtsjob, synes det er frustrerende ikke at få så meget familietid. Alt har sine fordele og ulemper. Jeg er dog så priviligeret at jeg kan møde ind og gå som jeg vil, men alligevel. Jeg føler ikke altid jeg helt slår til. Får gjort alle de ting jeg gerne vil. Være den mor jeg gerne vil, være den kæreste jeg gerne vil, være den datter jeg gerne vil, eller den veninde jeg gerne vil. Hvordan får i det til at gå op?

unknown

Nå indlægget skulle egentlig handle om noget helt andet  – jeg bliver nemlig ofte spurgt om hvor jeg køber tøj til Lily, så jeg vil skynde mig at tippe om noget genialt nattøj, som er på bud lige nu.

Jeg synes det er så rart af det tøj jeg køber til hende er af god kvalitet, så det kan gå i arv, sælges eller gives videre. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at tøjet er af god kvalitet. Og her skal jeg hilse at sige at pris ikke altid hænger sammen med kvalitet i den branche – men det gør det her. Jeg har oplevet flere børnetøjsmærker hvor man betaler en halv bondegård for en kjole og så er den vasket skæv efter første vask. Det er så surt. Danefæ er heller ikke altid H&M billigt, men til gengæld så holder det godt, som i virkelig godt! Og der vil jeg slå et slag for deres underlinje Bifrost, som er samme lækre kvalitet. Lily har haft deres nattøj siden hun voksede sig ud af natdragterne, og det holder sig SÅ godt. Hun er ved at vokse sig ud af en str. 3 år (hun bliver 4 til december) og jeg købte 6 sæt af det på bud lige før hun blev 2 år. Det vil sige at vi skiftet mellem de 6 sæt de sidste to år. Selvfølgelig har hun bare sovet i undertøj over sommeren, de dage det har været varmt (ha – det kan vist tælles på én hånd!).  Kvaliteteten er stadig god – blød, fin og ser slet ikke forvasket ud på nogen måde. Det kan findes på Danefæ’s webshop her. Og se lige hvor sød hun er! Jeg tog lige det her af hende inden hun hoppede i seng.

(Ej okay – update! Nu sad jeg lige og kiggede på Danefæs side. Hvis i ikke har købt flyverdragt. Så har de også de fineste flyverdragter på bud til 489! Vi har også haft regntøjet – det fungerede også upåklageligt!)

Nå det blev en længere salgstale og jeg skal selvfølgelig huske at sige at det altså ikke er sponsoret af nogen art. Jeg synes vi skal huske på at dele de gode ting – ikke mindst når det er på bud 😉 Jeg synes  i hvert fald det er helt genialt og lige nu på bud til 80 kr for et sæt – det er altså under highstreet mærkerne, som stort set altid er skævt eller forvasket efter nogle vaske.

Nu vil jeg jeg gå igang med at se Historien om Danmark i aften. Har i set det? Jeg har hørt så godt om  det og fik det aldrig set i foråret. Todd har til gengæld slugt alle afsnittene flere gange – og skrevet noter ind i mellem. Han er helt vildt med Danmarkshistorien og synes alt om vikingerne er så spændende. Det er altså lidt sødt synes jeg!

unknown-2

   

5 kommentarer

  • Stine

    Ih det ser så fint ud. Desværre var der ikke mere i str. 3 år tilbage i den fine farve 🙁 Ved du om det er en farve der går igen, så den måske kommer igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne og Todd

      Hej Stine. Ja det er så fint! Æv. Det gik også godt nok stærkt lige pludselig. Jeg så på facebook at de ventede på at få mere hjem. De har i hvert fald haft den kombination i flere år, så mon ikke den kommer igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Super tak, det holder jeg lige øje med😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj-Britt

    Tusinde tak for tippet. Så fik jeg shoppet lidt lækkert 👍😃

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage