Hjemme hos os.....

Dag 1 som husejere!

Støvsugning, beskidte vinduer og rod! Velkommen hjem?

Støvsugning, beskidte vinduer og rod! Velkommen hjem?

Endelig, endelig – ENDELIG blev det dagen, hvor vi fik nøglerne til vores nye hjem!  Vi havde faktisk slet ikke regnet med det kunne blive idag, men med lidt ekstra hjælp fra 2E, kunne vi få nøglerne allerede eftermiddags.

Det var med sommerfugle i maven, at vi kørte mod vores nye hus, og det føltes i bund og grund så rart, at endelig være tilbage. Jeg havde været spændt på om vi ville føle os rigtig hjemme, når vi var der, men det gjorde vi uden tvivl. Vi kan dog godt mærke at vi liiige skal vænne os til, at vi også godt bare kan slappe af, og ikke SKAL lave noget, hele tiden. haha! Vi havde begge en følelse af, at der var noget vi skulle nå, og det skal vi jo på ingen måde. Nå, men nok også derfor, gik vi igang med det samme, for der er så beskidt man tror det er løgn. De 5000 mennesker som kom på besøg til åbent hus har sat sine fodspor? Der var jord, sand, grus, men også bare støv over alt! Vi tager hele flytningen og overgangen lidt flydende, da vi først skal være ude af vores lejebolig om en 3 ugers tid. Så nu starter vi med at gøre rent, skal have ordnet noget gulv, og så skal vi have vores egne møbler med derud – lidt efter lidt.

Vi har aftalt at vi flytter det meste af Lily’s legetøj stort set med det samme, og så indretter vi hendes værelse helt færdigt, med legetøj, dukkekrog og alt det andet. Vi håber at hun så kommer til at føle sig helt hjemme og mærker at det er hendes nye hjem. Jeg tror dog ikke det er et problem, for hun car helt hjemmevant og hyggede sig sådan idag, hvor vi også fik åbnet op til mandeskuret, hvor Todd og hende hyggede sig med værktøjssæt og saftevand. Haven skal virkelig have en ordentlig omgang – græsset er så højt og det hele er lidt forfaldent. Først og fremmest skal der tilføjes de ting som hører til lokalplanen, og så skal der plantes og gøres fint igen. 

Indenfor er der jo stort set færdigindrettet, det er egentlig kun spiseafdelingen der bliver lavet lidt om, og så skal vi have noget opbevaring nede i tomme ende, hvor pengene slap op i program 10??? Ovenpå skal der bygges skabe, det bliver dog ikke lige nu, der er jo fint som det, men det kommer.

Vi glæder os til at vise jer mere, meget mere, og vi skal også nok få livestreamet, og fortalt jer alle mulige spændende ting, der venter sig for os. Nu vil vi først og fremmest spise en is og komme ned i gear. Sikke en dag, som i øvrigt blev toppet med at vores søde venner fik en lillesøster idag. Ja, som i nok kan fornemme, så er vi bare så ovenud glade og nok engang så taknemmelig for alt det her. Vi har glædet os til denne dag så længe -Den seneste måned har føltes lidt som et mærkeligt vakuum, og nu er det endelig virkeligt!

Vi håber også at i nyder det gode vejr – i morgen skal vi til at ret sjovt og lidt specielt arrangement. Husk at i kan altid følge med på instagram – God weekend!

   

2 kommentarer

  • Bare helt perfekt, og kæmpe tillykke med det, nu skal alt nok falde helt til ro, for nu er det hele jo ligesom helt permanent.Rigtig held og lykke med flytning af det sidste også og håber, I snart finder jer helt fasttømret her, men det skal nu nok blive rigtig godt, er jeg sikker på. Rigtig held og lykke med det hele, jeg glæder mig til at se, hvordan det hele falder på plads og kommer til at se ud til sidst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Endelig ☺️ stort tillykke !! Glæder mig til fortsat at følge med i jeres skønne nybyggerverden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme hos os.....