SOVEVÆRELSE - Inspiration og process

Badeværelset

Elsker det her billede af Todd i verdens korteste shorts og med maling over det hele!

Elsker det her billede af Todd i verdens korteste shorts og med maling over det hele!

Uge 2 i Nybyggerne er forbi, og er du gal vi blev udfordret! Man kan vist roligt sige vi slog et stort brød op! 🙂

Vores strategi var, at vi ville betale os fra vådrumssikringen, og for at holde budgettet nede ville vi selv lægge fliser. Alt godt – vi fik den første aften skrevet til flere murerfirmaer og var så heldige at Mads kunne rykke ud allerede næste morgen. Vi startede derfor morgenen ud med at tage ned og bestille fliser imens Mads gik i gang med vådrumssikringen.

De fliser vi fandt var klassiske og enkle, og detaljen med farven på gulvet var lige os! Problemet var bare at de kun var 10×10 cm og dermed skulle der lægges vanvittigt mange fliser. For filan vi blev udfordret! Vi købte en time med mureren til at komme igang, og det hele gik også rigtig fint på væggen, men da vi nåede til gulvet gik det galt. Fliserne passede ikke med afløbet og vi fik ikke tænkt os ordentligt om. Man skal virkelig være grundig i sit forarbejde inden man begynder at lægge fliser. Det er alfa-omega at skæringerne og placeringen er helt præcis. Hatten af for murerne, der kan få sådan noget til at se så legende let ud.

Todd tester om møblet passer - og det gør det!

Todd tester om møblet passer – og det gør det!

Vi havde brug for en del opbevaring på badeværelset, og ville gerne give os i kast med at bygge et anderledes møbel selv. Ideen med at lave møblet i krydsfiner kom af, at vi synes krydsfiner har en pæn overflade og så er det ret flot med de mange lag, når man ser møblet fra siden. Men altså, det møbel. Ha! Alle de ideer. Der skulle tegnes, udregnes, saves, limes, sømmes og så lakeres flere gange til sidst. Vi var virkelig pressede på tid, og sov stort set ikke nogle nætter. Men vi har lært. Hold op hvor har vi lært. Det er fedt!

Det vigtigste vi tog med fra badeværelset var dommernes kommentarerer om, at det var sejt vi havde givet os i kast med det hele selv, at de kunne se os og vores stil i det, og at det hele hang godt sammen. Vi blev glade for den ros, for det var vigtigt for os at lave et hus hvor man kunne fornemme os.

For os er det vigtigt at et badeværelse fungerer i hverdagen, og at der er plads til vatpinde, toiletpapir, Lilys hårspænder, osv. Som børnefamilie er det rart, at indretningen er praktisk og at det fungerer hver eneste dag, for os alle tre. Det opnåede vi med badeværelset, og det er vi så glade for (også selvom fliserne sidder lidt skævt…)

Vi er virkelig spændte på at høre hvad i synes om det!

   

9 kommentarer

  • Merete

    I har en rigtig flot stil!!Jeg er ret vild med jeres knager i badeværelset – søger noget lign. Men jeg kan ikke finde nogle der er så små! Hvor har I købt hende? Mærke, pris?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Kristine Bach

      Hej Merete, tusind tak! De er fra trævarefabrikernes udsalg, mener de kostede omkring 75 pr. knage 🙂 kh Anne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Merete

      Super. Tak for det

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Både jeres soveværelse og badeværelse var det pæneste i mine øjne. Jeg synes I har en så fin og personlig stil! Jeg kunne godt tænke mig hvis I kunne lægge nogen flere billeder op af rummene, da man kun ser det hurtigt i programmet og så man kan få lidt inspiration :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Kristine Bach

      Hej Ane. Beklager det sene svar! Tusind tusind tak! Har du set under menu øverst? Hvis du vælger Nybyggerne har vi lavet et overblik over alle rum, med detaljebilleder og henvisninger til hvor det hele er købt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla

    pæneste badeværelse jeg har set i 100 år <3 håber sådan at I vinder!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det blev super flot og klassisk – jeg synes det er lækkert ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOVEVÆRELSE - Inspiration og process